Oprop til Dansken!

KAMMERATER!!

Kammerater vi lever i en tid med ”mig-mentalitet” i højsædet.
Egoismen blomstrer og lever i bedste velgående.
Bør vi ikke prøve at finde tilbage til de gamle dyder der hedder: Høflighed, venlighed og frem for alt respekt for andre mennesker.

Dog er det min oplevelse at den ophøjede egoisme og den manglende respekt ikke altid er benyttet med forlæg, der findes ganske enkelt personer i dag der ikke har fået den nødvendige respekt for andre mennesker med i deres opdragelse.
Det mener jeg ikke er en fuldgyldig undskyldning. Hvis ikke forældrene har været i stand til at give deres poder respekt for andre med i bagagen, burde staten (læs: skolesystemet) så ikke have været i stand til at give det videre i deres undervisning til samfundsborger?

Når man så oplever en storby som London, hvor der bor lige så mange mennesker som i ”lille” Danmark på mindre plads, hvor der er SÅ mange mennesker på gader, stræder og pladser at det næsten ikke er til at overskue hvordan man skal komme forbi uden at gå ind i mindst tres. Hvor det er muligt at befinde sig uden at der nogen der går ind i én, uden at man selv går ind i nogen, hvor folk holder til højre, hvor folk venter på at man kommer ud af metroen inden de selv maser på for at komme ind og hvor folk blinker af for at dreje. Og hvis uheldet rent faktisk sker, at der er én der går ind i nogen, så bliver der sørme også sagt undskyld uden en efterfølgende ”finger”!

Det kan da ikke være så hårdt at være høflig, venlig og respektfuld, jeg har kun oplevet gode ting ved brug af disse tre. De kan også sagtens kombineres med egoisme. Tænk på den følelse du får, når du donerer penge eller andet til et godt formål, den følelse går ind og rører ved din fornemmelse af dig selv og lægger lidt positivt til din selvhøjtidelighed. Den lille positive fornemmelse kan du få hver eneste dag du er høflig, venlig og viser respekt over for andre mennesker. Og det bedste af det hele DET ER GRATIS!

Kampagnen kører…….
Vis høflighed, venlighed og respekt!

1 Comment

Filed under Ikke kategoriseret

One Response to Oprop til Dansken!

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>